Koncertforslaget er for kommunen et spændende projekt, men også et projekt som med god grund giver en række bekymringer, ikke mindst omkring transport/parkering samt lydforhold. For at disse forhold kan blive undersøgt tilbundsgående, og vi som politikere kan se hvilke udfordringer der præcis er tale om og hvordan ansøger har tænkt sig at løse disse er der behov for et udkast til en lokalplan. Hvis ikke der i den forbindelse kan komme betryggende svar på vores bekymringer, skal projektet efter min overbevisning ikke vedtages.
Når 50.000 koncertgæster flytter ind i sommeren
En stor tilbagevendende koncertplads kan give kommunen kultur, liv og synlighed. Denne side fokuserer på de lydmæssige og nabomæssige konsekvenser, som en koncertplads ved Bondehøjvej kan medføre. For borgere tæt på scenen kan 6–10 koncertaftener også betyde bas, larm, trafik og usikkerhed midt i sommerens hverdagsliv.
45.000 personer …så mange borgere bor anslået indenfor 5 km-zonen.
Hvad er det, kommunen undersøger?
Kommunen undersøger, om området ved Bondehøjvej 16 skal anvendes til en tilbagevendende, større koncerter og events.
gæster pr. event
Projektmaterialet beskriver ca. 20.000 siddende gæster på tribuner og ca. 30.000 stående gæster.
Fuld booket vil 500.000 mennesker strømme til området i løbet af sommeren.
koncerter pr. sommer
Projektmaterialet beskriver flere store arrangementer fordelt over sommermånederne juni–august frem for én samlet festivalweekend.
mulig sæsonstart
Kommunens materiale peger på lokalplan og miljøvurdering før en egentlig sæson kan realiseres.
Som led i processen skal blandt andet trafikafvikling, støj, parkering, renhold og naturforhold belyses gennem lokalplan og miljøvurdering. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke gennemført en særskilt orientering eller dialog med de nærmeste naboer om projektet.
Et projekt mange vil opleve meget forskelligt
For de nærmeste boligområder handler sagen især om lyd, bas, sommerliv, børns søvn og om naboerne bliver taget alvorligt i beslutningsprocessen.
For størstedelen af kommunens borgere kan projektet fremstå som et attraktivt kulturprojekt. For boligområder tæt på pladsen kan det derimod blive en tilbagevendende påvirkning af sommerens aftener, haver, sengetider og ro i hjemmet.
Bekymringen handler derfor ikke kun om en enkelt koncertaften, men om gentagelsen hen over sommeren: Hvordan påvirker musikken hverdagen, og hvordan håndteres gæster, trafik, parkering, oprydning og tryghed i nærområdet?
Illustrativ visualisering af et fiktivt koncertområde set fra et nærliggende boligkvarter.
Hvorfor sommerperioden betyder noget
Koncerterne ligger i den periode fra maj til august, hvor mange er ude om eftermiddagen og aftenen, har åbne vinduer når de går i seng eller putter deres små børn og bruger haven som en del af boligen. Derfor bør vurderingen handle om reel hverdagsbelastning - ikke kun tekniske gennemsnit.
Boligommråderne omkring Bondehøjvej er i forvejen præget af trafik fra Roskildevej og Holbækmotorvejen, jernbanen der løber gennem området samt lysforurening fra industriområdet syd for Kraghave. Mange naboer oplever derfor allerede en række påvirkninger i hverdagen. Når en mulig koncertplads vurderes, handler spørgsmålet ikke kun om den nye aktivitet isoleret set, men om den samlede belastning af området.
De vigtigste ubesvarede spørgsmål
En koncertplads kan være et godt projekt for kommunen som helhed og samtidig være en stor belastning for de naboer, der bor tæt på.
En stor del af naboernes bekymring handler om, at Plan- og Miljøudvalgets godkendelse af at arbejde videre med projektet såvel som Administrationens indstilling af projektet ikke nævner belastning af borgerne i de nærtliggende boligområder Kraghave, Høje Taastrup Landsby, Sengeløse med videre.
Flere kommunalpolitikere anerkender naboernes bekymringer når man spørger dem direkte, men ud fra de officielle dokumenter er det uklart hvordan der skabes klarhed over såvel gevinster som konsekvenser.
Før der træffes politisk beslutning, bør kommunen sikre reel inddragelse af naboerne samt give klare svar på nedenstående væsentligste spørgsmål. Det vil gøre det tydeligt, hvad projektet kan give kommunen - og hvad det konkret kan koste for de boligområder, der ligger tæt på.
📋 Hvor er projektet i processen?
Plan- og miljøudvalget i kommunen har godkendt, at der udarbejdes forslag til lokalplan, med bemærkning om at der især er fokus på trafikafvikling, støj, parkering og renhold i den videre proces.
Administrationens første trin er udarbejdelsen af et afgrænsningsnotat, der identificerer de miljøtemaer, som skal indgå i vurderingen.
Dialog, inddragelse og proces
- Hvordan bliver naboerne involveret, inden den formelle høringsproces går i gang?
- Hvordan vil kommunen afveje projektets mulige gevinster over for generne for de nærmeste naboer?
- Hvordan vurderes den samlede belastning af området, når trafik, støj, publikumsstrømme, affald og eksisterende belastninger ses under ét?
Hverdagsliv og naboer
- Hvordan påvirkes hverdagslivet af en tilbagevendende koncertrække i sommerperioden?
- Hvor mange dage vil området være præget af opbygning og nedtagning?
- Hvordan vil naboernes ejendomsværdier blive påvirket?
- Hvordan sikres det, at naboerne problemfrit kan komme til og fra deres bopæl?
Gevinster for kommunen
- Hvilke konkrete kulturelle og økonomiske gevinster forventes projektet at skabe for HTK?
- Hvordan sikres det, at lokale foreninger får del i de forventede gevinster?
- Hvordan påvirker projektet kommmunens CO2-regnskab?
- Hvad skal der konkret til, før politikerne vil sige ja til eller afvise projektet?
- Hvor ledes spildevand fra 50.000 besøgende hen og kan rensningsanlægget håndtere det?
- Hvordan påvirker projektet boligområdernes karakter og attraktivitet over tid?
Trafik, parkering og gående
- Hvor stor en andel af publikum forventes at komme med tog og i bil?
- Vil der blive indsat ekstra regionaltog eller S-tog?
- Hvilke hoved- og villaveje bliver belastet af trafik?
- Hvad budgetterer kommunen med til ekstra vedligehold af vejnet og stisystemer?
- Hvor vil der blive etableret parkeringsarealer?
- Hvor vil koncertgæster parkere, hvis p-pladser er fyldt?
- Hvilke gangruter vil publikum bruge til og fra station eller parkering?
Lydniveauer
- Hvilke støjgrænser skal gælde ved boliger?
- Hvordan måles bas og lavfrekvent lyd?
- Hvordan vurderes den samlede støjbelastning i et område, der allerede er påvirket af veje, tog og erhvervsområder?
- Hvor tidligt og sent må koncerter, lydprøver og nedlukning foregå?
- Hvordan påvirkes de nærmeste boliger af koncertlyden?
Tryghed, affald og renhold
- Hvordan håndteres gåendes affald og urinering i Bygaden og på Kraghaves fællesarealer?
- Hvordan sikres adgang for hjemmepleje, brandvæsen og ambulancer til lokalområdet?
- Hvordan opjusteres beredskabskapacitet i lokalområdet på koncertdage?
- Hvordan håndteres eventuelle klager fra naboer før, under og efter arrangementerne?
Naboer oplever allerede, at bas fra store arrangementer kan bære meget langt; nogle kan høre bas fra Roskilde Festival inde i husene, selv om festivalpladsen ligger omkring 12 km væk. Samtidig viser debatter om andre sommerarrangementer, for eksempel Musik i Lejet, at lyd, larm, affald og nabogener kan fylde meget, selv ved få dages festival. Den type erfaringer bør undersøges, før rammerne for en tilbagevendende koncertplads fastlægges.
Politikernes perspektiv
Kommunens politikere har i dialog med koncertplads.dk delt deres syn på projektet. Læs deres individuelle vurderinger og holdninger her.
Hos Enhedslisten er vi endnu ikke afklaret i forhold til koncertpladsen, men afventer den endelige sag. Derefter vil vi diskutere den i vores baggrundsgruppe og lytte til beboere i området samt borgerne i Høje Taastrup kommune.
Hvor mange borgere bor indenfor 5 km?
Koncertpladsens mulige påvirkning handler ikke kun om de nærmeste naboer. Indenfor en radius på 5 km omkring scenen ligger flere større boligområder i Høje-Taastrup og omegn. Tabellen nedenfor viser et overslag over, hvor mange borgere der bor indenfor 5 km-zonen omkring koncertpladsen ved Bondehøjvej. Tallene er baseret på sogneoplysninger og en grov kortvurdering af, hvor stor en del af hvert sogn der ligger indenfor zonen.
Metoden kort fortalt
Tallene er ikke en officiel befolkningsopgørelse for lydpåvirkning. De er et screeningsoverslag, hvor sognenes samlede befolkning er kombineret med et anslået procenttal for, hvor stor en del af sognet der ligger indenfor 5 km-zonen.
At en borger bor indenfor 5 km-zonen betyder ikke nødvendigvis, at vedkommende vil blive generet af koncertlyd. Den faktiske oplevelse afhænger blandt andet af vindretning, vejrforhold, terræn, bygninger, koncerttype og lydniveau.
borgere indenfor 5 km-zonen
Tallet viser det anslåede antal borgere i de relevante sogne, der ligger indenfor screeningsområdet omkring koncertpladsen.
| Sogn | Borgere i sognet | Procent af sogn indenfor 5 km zone (ca. tal) | Antal borgere indenfor 5 km zone |
|---|---|---|---|
| Høje-Taastrup | 16.042 | 100% | 16.042 |
| Sengeløse | 2.610 | 90% | 2.349 |
| Hedehusene | 13.018 | 100% | 13.018 |
| Taastrup Nykirke | 14.427 | 80% | 11.542 |
| Ishøj Landsby | 23.844 | 20% | 4.769 |
| Anslået antal borgere indenfor 5 km-zonen | 47.719 | ||
Kilde til sognetal: fkuv.dk. Metode: Sognetal kombineret med en løs procentvurdering ud fra sognekort og 5 km-zone. Tallene bør læses som et overslag, ikke som en officiel opgørelse.